Lyt til klimainfluencers – der bliver flere og flere!

Af Peter Mogensen, direktør i Kraka og Anders Dons, nordisk CEO i Deloitte. 
Kronikken er bragt i Altinget d. 6. januar 2021.

Danmark har et ambitiøst klimamål om at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 og opnå klimaneutralitet i 2050. Det nås ikke uden ensartede CO2-afgifter, og derfor er det positivt, at et bredt flertal med den grønne skattereform tager et skridt i den retning, om end vi havde håbet, at indførelsen havde en markant kortere tidshorisont. Kraka og Deloitte fremlagde allerede sidste vinter med projektet Small Great Nation et gennemregnet forslag til indførelse af ensartede CO2-afgifter, der samtidig tager højde for lækage og social ulighed.

Foruden afgifter kan klimabevidste forbrugere også bidrage til at nå Danmarks klimamål. 

Ny analyse fra Kraka-Deloitte-samarbejdet Small Great Nation viser nemlig, at 27 procent af danskerne i det seneste år har forsøgt at påvirke deres venner, familie eller øvrig omgangskreds til at træffe grønne valg og leve mere klimavenligt. 
 

Klimainfluencers er unge og uddannede
De klimabevidste forbrugere - klimainfluencers - findes særligt blandt de unge. Således viser vores undersøgelse, at knap halvdelen af unge under 30 har påvirket andre til at forbruge mere klimavenligt. Dertil vurderer godt halvdelen af de danske klimainfluencers på tværs af aldersgrupper, at de påvirker deres omgangskreds mere i dag, end de gjorde for to år siden.

Inddeler man befolkningen i uddannelsesgrupper, stiger andelen af klimainfluencers generelt med længden på uddannelsen. Blandt personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er henholdsvis 33 og 41 procent klimainfluencers mod 14 procent blandt ufaglærte. 

Det er tydeligt, at stadig flere bekender sig til farven grøn, og at det klimavenlige forbrug i stigende grad er på vej til at blive en værdinorm. Selvom klimainfluencers naturligvis ikke kan sikre den grønne omstilling alene, kan de bidrage til, at flere er motiveret til at vælge klimavenlige fødevarer, bæredygtigt tøj eller eksempelvis elbiler. Forbrugere og virksomheder skal gennemgå en markant grøn omstilling inden for det næste årti. Med den korte tidshorisont kan omstillingen ikke alene komme nedefra, og det er derfor bydende nødvendigt med politisk handling. Jo længere man venter, des sværere bliver det.

Snarlig politisk handling
En række undersøgelser har vist, at klimaforandringer og klodens velbefindende generelt fylder meget hos danske unge, heriblandt Deloittes årlige rapport Millennial Survey, som undersøger danske unges holdninger til blandt andet klimaspørgsmål. 

Ifølge undersøgelsen er klimaforandringer de unges største bekymring, og det spiller også ind i deres forbrug. Eksempelvis svarer 37 procent af de danske unge mellem 26 og 37, at de har indledt en relation til virksomheder, hvis produkter eller ydelser har en positiv miljøpåvirkning. Omvendt svarer næsten hver tredje, at de har vendt en virksomhed ryggen, såfremt deres miljøaftryk har været mere sort end grønt. 

Hvis de danske klimainfluencers lykkes med at påvirke omgangskredsen i en mere grøn retning, hvor de efterspørger flere klimavenlige varer, fremskyndes en positiv udvikling. I kombination med CO2-afgifter tilskyndes virksomhederne til at tilpasse sig samt udvikle og investere i grønne løsninger. Det kræver dog klarhed om fremtidens grønne afgifter at få de rigtige investeringer, hvorfor vi har brug for snarlig politisk handling. 

Vi ser allerede, at visse dele af erhvervslivet følger det grønne spor, og vi forventer, at flere tilslutter sig i de kommende år. Men for at nå de afgørende klimamål og agere foregangsland er det ikke alene nok at lade øget efterspørgsel drive omstillingen. Der er behov for en tydelig politisk kurs, hvor såvel virksomheder og forbrugere motiveres til at trække kloden i en mere bæredygtig retning.