Sådan sætter vi strøm til arbejdsmarkedsreformerne
Erhvervslivet skriger efter arbejdskraft, og der er brug for reformer. Reformerne skal i første omgang løse det aktuelle problem om mangel på arbejdskraft, men også på den længere bane er der et uudnyttet potentiale. De såkaldte 2. generationsreformer er uden tvivl en kompleks størrelse, men Kraka og Deloitte har siden 2017 udarbejdet konkrete analyser, som adresserer arbejdsmarkedets udfordringer.
Af Peter Mogensen, direktør i Kraka og Anders Dons, nordisk CEO i Deloitte.
Kronikken er bragt i Politiken d. 6. marts 2022.
Erhvervslivet står i en alvorlig situation med manglende hænder og hoveder og tabt omsætning til følge. Det vil derfor falde på et tørt sted, hvis regeringen og oppositionen kan blive enige om at sænke beløbsgrænsen og skaffe mere udenlandsk arbejdskraft til landet. Regeringen har også indgået en anden aftale, om bl.a. reduceret dagpengesats for dimittender og bedre muligheder for at arbejde som pensionist. Den aftale vil øge arbejdsstyrken og gøre Danmark rigere – men bliver muligvis først ført ud i livet efter næste folketingsvalg.
De nyligt indgåede politiske aftaler minder om mange tidligere reformer, som har sat ind med økonomisk pisk og gulerod de steder hvor det oplagt kunne øge produktion og beskæftigelse. Men de lavthængende frugter er nu plukket. Vi må derfor tilbage til tegnebrættet for at finde nye løsninger, der kan gøre Danmark endnu rigere. Lad os skyde 2022 i gang med reformer, der øger vækst og velstand!
Den igangværende reformkommission med professor Nina Smith i spidsen skal komme med konkrete input. Kommissionen arbejder med emnerne social mobilitet, opkvalificering og uddannelse. De tilbageværende udfordringer er komplekse, og de såkaldte 2. generationsreformer skal derfor finde nye løsninger på gamle problemer. Kommissionen har selv opridset udfordringerne som de ser dem:
1. For mange unge har ikke en uddannelse
2. For mange voksne er på kanten af arbejdsmarkedet
3. Uddannelsessystemet skal tilpasses arbejdsmarkedet
4. Det offentlige system er for bureaukratisk og komplekst
5. Arbejdsmarkedet er for udynamisk
Stort samfundsøkonomisk potentiale
Der er et stort potentiale i at adressere de udfordringer, som kommissionen peger på. Både samfundsøkonomisk og for den enkelte, der får en hånd ind på arbejdsmarkedet. Med andre ord er det særdeles vigtigt at lykkes med.
Kraka og Deloitte har siden 2017 løbende behandlet de ovenstående problematikker gennem vores fælles samarbejde Small Great Nation. Derfor har vi samlet et idekatalog baseret på gennemarbejdede analyser med mulige svar, som kommissionen kan lade sig inspirere af. Lad os starte fra en ende af:
For at få flere unge i uddannelse er det vigtigt at tage højde for klassekammerateffekten. Vores analyser viser, at en elevs klassekammerater påvirker præstationen i skolen samt livsforløbet efter. Klassekammeraterne kan fungere som enten gode eller dårlige rollemodeller. Alene af den grund bliver en elevs karakterer, uddannelsesniveau og indkomst influeret af klassekammeraterne i en negativ eller positiv retning. Dette bør vi tage større højde for i byplanlægningen, tilrettelæggelsen af skoledistrikter og sammensætningen af klasser. Det kan skabe en mere lige fordeling af stærke og svage elever i hver klasse.
Talentmassen skal matche efterspørgslen
Vi har i Danmark for mange på kanten af arbejdsmarkedet. Efteruddannelse spiller naturligvis en afgørende rolle for at hjælpe ledige videre, men vores analyser viser, at efteruddannelse i for ringe grad går til dem, som har størst behov. Efteruddannelsessystemet skal både varetage den løbende opkvalificering og omstillingsbehov. I praksis har AMU-systemet dog et stort fokus på den løbende opkvalificering i det eksisterende job på bekostning af omstillingsbehovet til nye jobfunktioner. Det bør vi som samfund lave om på.
Udover den generelle mangel på arbejdskraft, dokumenterer vores analyser et massivt behov for talenter med STEM-kompetencer i erhvervslivet. Der er grund til at sætte tidligt ind: Grundskolen skal give de basale kompetencer, som er adgangsbilletten til en STEM-uddannelse. Man kan også gøre mere for at stimulere interessen for STEM-fagene i grundskolen. Kompetencer og interesse giver et fundament for STEM, som ungdomsuddannelser og videregående uddannelser kan gribe og bygge videre på. Sideløbende bør samfundet indrette sig med større fokus på livslang læring, så uddannelsessystemet sikrer, at talentmassen på alle niveauer løbende matcher efterspørgslen.
Mere udenlandsk arbejdskraft, tak!
Afslutningsvist dokumenterer vores analyser, at afbureaukratiseringen og simplificeringen af det offentlige er yderst værdifuldt. Der er derfor al grund til at opretholde en ambitiøs digitalisering af samfundet samt reducere de administrative byrder for erhvervslivet – særligt når det kommer til at hente arbejdskraft uden for landets grænser.
Udenlandsk arbejdskraft øger nemlig både dynamikken på arbejdsmarkedet i konjunkturudsving og bidrager positivt til den danske statskasse. Dette bør vi som samfund drage nytte af. Vores analyser viser, at studerende fra EU-lande i gennemsnit bidrager med knap 300.000 til de offentlige finanser over et helt livsforløb, ligesom de tilbyder væsentlig arbejdskraft. I stedet for at begrænse engelsksprogede studerende og udenlandske arbejdere, bør vi gøre mere for at byde dem velkommen!
Selvom det danske arbejdsmarked går en fremtid i møde med betydelige udfordringer, har vi et misundelsesværdigt udgangspunkt. Lad os få gang i reformforhandlingerne og få lavet de nødvendige justeringer, så vi får skabt verdens bedste arbejdsmarked.
