Aarhus smal.jpg

Roadshow i Aarhus

Hvordan skaber vi verdens bedste by? Aarhus er bygget på relationer og tillid, men er det nok til at gøre byen attraktiv for både borgere og virksomheder? Og hvad skal der til for at tiltrække og udvikle fremtidens talenter? Dét diskuterer vi med borgmesteren, toppen af erhvervs- og kulturlivet samt ungdommen, når Small Great Nation kommer til Aarhus d. 2. juni.

Afholdes d. 2. juni 2022 kl. 15:00 - 19:00 i Garagen på Aarhus Havn

Arrangementet er et af vores Small Great Nation roadshows, hvor Deloitte og tænketanken Kraka turnerer rundt i Danmark og besøger en række byer. Formålet er at sætte fokus på lokale styrker og udfordringer samt diskutere, hvad der skal til for at skabe en attraktiv og bæredygtig by. Normalt bruger vi analyser som afsæt for diskussionerne, men denne gang vil vi i stedet sætte fokus på de knap så kvantificerbare ting, der gør Aarhus unik. Derfor har vi allieret os med en række spændende talere med dybe lokale og internationale erfaringer, der vil give perspektiver på Aarhus’ fremtid.

Du kan bl.a. møde:

• Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus
• Jens Stausholm, CEO i Stadt
• Rebecca Matthews, direktør i ARoS
• Jens Bjerg Sørensen, CEO i Schouw & Co.
• Anna Jørgensen og Signe Cecilie Hulgaard fra Small Great Nations Ungepanel
• Thomas ’Vovemod’ Lütken, stifter af Vanebrudspalæet
• Peter Mogensen, direktør i Kraka
• Anders Dons, nordisk CEO i Deloitte.

Arrangementet slutter af med mad og drinks i aftensolen på havnen, hvor der vil være rig mulighed for at fortsætte refleksionerne med nye relationer.  

Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding her.


Hvad gør Aarhus unik, og hvad kan vi lære af verden?

Som landets anden største by kan man nemt komme til at sammenligne sig med Hovedstaden og fokusere på dét, Aarhus ikke har. Men måske er Aarhus’ begrænsninger også en styrke? Her kender (næsten) alle hinanden. Og derfor spiller mennesker, tillid og relationer en central rolle. Tilsammen kan det få ting til at ske, men det kan også være svært at blive en del af, hvis man kommer udefra. Derfor diskuterer vi også bagsiden af relationsmedaljen, og får bl.a. perspektiver på, hvordan det er at flytte til Danmark og Aarhus fra udlandet. Vi kommer også til at diskutere værdien af et rigt kulturliv, samt hvad vi kan lære af andre lande.

Og hvordan skaffer vi de rigtige talenter?

Evnen til at tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens talenter er essentiel, hvis man skal sikre det lokale erhvervsliv på lang sigt. Samtidig er formål - eller 'purpose' - blevet centralt for mange, når de skal vælge job eller arbejdsgiver. Folk har brug for at føle, at de er en del af noget større, men hvordan skaber man den følelse som by og som arbejdsgiver? Dét sætter vi fokus på. Kom med og deltag i diskussionen om, hvordan vi skaber de bedste rammer for både mennesker og erhvervsliv. 

Tid og sted
Torsdag d. 2. juni kl. 15-19
Bemærk at programmet slutter kl. 18, hvorefter der vil være drinks og mad.
Garagen på Aarhus Havn
Balticagade 17, 8000 Aarhus C

Vi anbefaler, at man parkerer i Dokk1, som ligger ca. 700 m derfra.


Tilmeld dig her

 


Har du spørgsmål, så kontakt Julie Kirketerp på jkirketerp@deloitte.dk