Episode 15

Udgivet 20/05/2019

KPI = Konstant Pressede Individer

Podcast med Emilia van Hauen, kultursociolog

Når vores succeser skal opgøres, anvender vi ofte Key Performance Indicators, som de fleste kender som KPI’er. Men ifølge dagens gæst, kultursociolog Emilia van Hauen, burde KPI i stedet stå for ”Konstant Pressede Individer”, som hun mener er resultatet af det performancesamfund, vi lever i.

Med udgangspunkt i Small Great Nation rapporten, De højthængende frugter, taler vi med Emilia van Hauen om, hvad der ligger til grund for, at vi lige nu oplever en markant stigning i stressrelaterede diagnoser, og hvad vi, som samfund, kan gøre for at bremse den udvikling. Emilia van Hauen har bl.a. skrevet bogen ”Succestyranniet – og vejen ud” og har i mange år beskæftiget sig med tidens trends og sociale samfundstendenser.

Vært på programmet: Peter Mogensen, direktør i Kraka og politisk kommentator.
Medvirkende: Emilia van Hauen, kultursociolog, og Anders Dons, Nordisk CEO for Deloitte.