Et stigende antal unge vælger gymnasiet, men en studenterhue betaler sig ikke for alle
Flere og flere unge vælger at gå på gymnasiet, og især er der flere og flere med lave folkeskolekarakterer, der satser på studenterhuen. Denne analyse viser dog, at for unge med de laveste karakterer har der historisk været en gevinst på flere tusinde kroner om måneden ved at gå den erhvervsfaglige vej.
Flere unge med lave folkeskolekarakterer søger ind på gymnasierne
De seneste mange år har en større og større andel af unge valgt at tage en gymnasial uddannelse, og i 2021 havde 64 pct. af unge mellem 25 og 29 år gennemført en gymnasial uddannelse. Det stigende elevtal på gymnasierne betyder, at gymnasierne optager flere elever med relativt lave folkeskolekarakterer end tidligere.
For 21-årige i 2007 var det således kun 5 pct. af personerne med de 20 pct. laveste folkeskolekarakterer, der havde gennemført en gymnasial uddannelse. I 2021 var det tal steget til 15 pct. Udviklingen har startet en diskussion om, hvorvidt alle unge egner sig til gymnasiet. Det stigende optag på gymnasierne kan medføre, at der optages flere unge, der trives dårligt, og som ikke får nok fagligt udbytte af en gymnasial uddannelse.
Undersøger indkomst ved 34-årsalderen
Vi har undersøgt, hvordan det er gået tidligere årgange med lave folkeskolekarakterer, der har valgt mellem en gymnasial- og erhvervsuddannelse. Konkret har vi undersøgt sammenhængen mellem valget af enten en gymnasial- eller erhvervsuddannelse og personers beskæftigelsesgrad og indkomst omkring 34-årsalderen, hvor vi også undersøger, hvordan sammenhængen afhænger af personernes folkeskolekarakterer.
Resultaterne viser, at personer med de 40 pct. laveste folkeskolekarakterer har med en erhvervsuddannelse i gennemsnit enten en højere eller den samme forventede indkomst som samme gruppe med en gymnasial uddannelse, jf. figur 1. For personer med de 20 pct. laveste folkeskolekarakterer er forskellen i den forventede indkomst ca. 2.400 kr. om måneden i erhvervsuddannelsens favør.
For personer med de 60 pct. højeste folkeskolekarakterer giver en gymnasial uddannelse dog den højeste forventede indkomst. Personer med de 20 pct. højeste folkeskolekarakterer tjener i 34-årsalderen således ca. 10.300 kr. mere om måneden med en gymnasial uddannelse, end hvis de havde taget en erhvervsuddannelse.
Mange faktorer spiller ind i valg af ungdomsuddannelse
Der er dog mange flere faktorer end blot karaktergennemsnittet i folkeskolen, der påvirker indkomst senere i livet. Og der er mange andre grunde end indkomst til at vælge en bestemt vej gennem uddannelsessystemet fx interesser eller sociale faktorer. Analysen siger dermed ikke noget om, at en uddannelsesform nødvendigvis er bedre for den enkelte person end en anden uddannelsesform. Gode karakterer i folkeskolen giver generelt højere indkomst senere i livet, uanset valg af uddannelse. For både erhvervsuddannede og gymnasieuddannede gælder, at de, der fik gode karakterer i folkeskolen, også har en højere forventet indkomst som 33 til 35-årig.
Hent hele delanalysen her
Analysen er omtalt i Berlingske den 10. marts 2023.
