I den fjerde rapport fra Kraka og Deloitte undersøger vi, om det er muligt at opretholde den offentlige sektor og velfærdsstaten som grundpiller i dansk økonomi frem mod 2040. Det gør vi med afsæt i helt ny forskning om de udfordringer det danske samfund står overfor. Selvom vi er det land i OECD, der bruger den næststørste andel af vores BNP på offentlig service, daler tilliden til velfærdsstaten og den opfattede kvalitet. Samtidig er uligheden begyndt at stige, og den lave produktivitetsvækst inden for offentlig service betyder, at finansieringen af velfærdsstaten er under pres. Spørgsmålet der presser sig på, er derfor, hvordan bør velfærdsstaten udvikle sig fremover? Dét spørgsmål forsøger vi at bidrage til med denne rapport.

Se et uddrag af rapportens konklusioner nedenfor og hent den fulde rapport her.  

Er De Gule Veste på vej til Danmark?

Flere europæiske lande oplever en nationalistisk højredrejning, og politiske bevægelser som Alternative für Deutschland og Front National har fået vind i sejlene. Mange af disse bevægelser er autoritære, antidemokratiske og fremmedfjendske. Samtidig er der opstået folkebevægelser, der protesterer imod det etablerede politiske system. I Storbritannien har det ført til Brexit, og i Frankrig er protestbevægelsen De Gule Veste udviklet sig til voldelige demonstration imod stigende ulighed. Ser vi en lignende udvikling i Danmark?

Det undersøger vi med et ’Riot-indeks’, der måler befolkningens utilfredshed og manglende tillid til systemet, baseret på en række spørgsmål. Selvom figuren neden for viser, at Danmark heldigvis er langt fra et oprør, så oplever vi en stigende ulighed som følge af en reallønudvikling, der ikke berører de lavest lønnede, og reformer, der har betydet en begrænsning i de offentlige overførsler.

”Det er positivt, at Danmark generelt set er karakteriseret af stabilitet, sammenhængskraft og tilfredse borgere. Økonomisk vækst og lav ulighed er vigtig for Danmark i fremtiden – både i forhold til en velfungerende offentlig sektor, et stærkt erhvervsliv og generel trivsel i samfundet,” siger Anders Dons, CEO i Deloitte Danmark.

Lavere produktivitetsvækst for serviceydelser truer finansiering af den offentlige sektor

Som de første i Danmark, har vi regnet på den såkaldte Baumol-effekt i det danske velfærdssamfund. Produktiviteten stiger mere i brancher, der fremstiller varer, end i brancher, der leverer serviceydelser. En branche med produktivitetsstigninger får over tid mere ud af de ressourcer – fx maskiner, materialer og arbejdskraft – der bruges i fremstillingen af branchens output. Vores analyser viser, at forskellen mellem produktivitetsvæksten i private og offentlige opgaver vil medføre et betydeligt økonomisk pres på vores velfærdssamfund i de kommende år, hvis de offentlige serviceydelser, som fx undervisning, sundhed, ældrepleje og børnepasning, skal følge med værditilvæksten i det private. Hvor fysiske varer gennem forbedringer kan opnå en øget kvalitet til samme udgift, kan det offentlige ikke følge med den private service. I det offentlige er kvaliteten nemlig ofte afhængig af menneskelige interaktion, som typisk afhænger af antallet af fx pædagoger og sygeplejersker. Eftersom lønningerne til offentligt ansatte følger den generelle lønudvikling, er det ikke muligt at få mere kvalitet for den samme udgift. Derfor stiger udgifterne til service i den offentlige sektor relativt mere end udgifterne til det private forbrug.

”Serviceydelser har historisk set en lavere produktivitetsvækst, både i privat og offentlig regi. Så problemet er ikke så meget at det er den offentlige sektor, men at det handler om serviceydelser”, udtaler Peter Mogensen, direktør i tænketanken Kraka.

I rapporten gennemgår vi Baumol-problemet og opstiller en række scenarier, der tager udgangspunkt i de forskellige politiske muligheder, Danmark har for at løse denne udfordring. Uanset hvilken mulighed der vælges, kræver det en ærlig politisk dialog om, hvad velfærdsstaten realistisk kan og ikke kan fremadrettet.
 

Erhvervsklima

Den offentlige sektor er ikke kun vigtig for privatpersoner, den er også afgørende for at sikre gode rammevilkår og service til erhvervslivet. Danmark er placeret i toppen i internationale sammenligninger af erhvervslivets rammevilkår. Det skyldes blandt andet en højtkvalificeret arbejdsstyrke, et sundt makroøkonomisk klima og velfungerende offentlige institutioner. Det er positivt, for et velfungerende erhvervsliv sikrer høj beskæftigelse, høj løn og et højt kapitalafkast – og står for størstedelen af værdiskabelsen i samfundet og dermed finansieringen af velfærdsstaten. Det er derfor et helt centralt aspekt af velfærdsstaten at understøtte et velfungerende erhvervsliv – ikke for virksomhedernes skyld, men for danskernes.

I rapporten finder vi, at retssystemet er effektivt og i høj grad opleves som uafhængigt. Virksomhedernes rammebetingelser opleves generelt også som fine, men vores undersøgelser peger også på områder, som kan forbedres, set med virksomhedernes øjne. Disse er skitseret i figuren nedenfor.

Social mobilitet

Rapporten dykker også ned i den sociale mobilitet i Danmark. Indkomstmobilitet afspejler de muligheder, borgerne har for at realisere deres planer og drømme. Indkomstmobiliteten kan udtrykkes som personers indkomst ift. deres forældres indkomster. I Danmark er niveauet af indkomstmobilitet som udgangspunkt højt. Fx vil det tage to generation for en person fra laveste decil i indkomstfordelingen at nå op på gennemsnitsindkomsten – til sammenligning tager det tre generationer i de øvrige nordiske lande og seks generationer i Tyskland.

På trods af den pæne placering internationalt, er indkomstmobiliteten faldende i Danmark. Figuren foroven til højre viser at børns indkomst i stigende grad afhænger af deres forældres. 

Selvom Danmark har en af de laveste grader af indkomstulighed blandt OECD-landene, er indkomstuligheden i Danmark steget over de sidste 30 år. Uligheden er steget mere for den disponible indkomst end for bruttoindkomsten. Det betyder, at den udlignende effekt af offentlige overførsler og skattesystemer er faldet siden starten af 90’erne. Indkomstudviklingen er derfor primært kommet dem til gode, som har de højeste indkomster. Kigger man på timelønningerne, er de højeste realt set steget med ca. 20 pct. siden 1997, mens de laveste timelønninger overhovedet ikke er steget de seneste 20 år. Vi kigger desuden nærmere på, hvordan den offentlige service fungerer som et omfordelende element i samfundet.

Rapportens temaer

Hent den fulde rapport nedenfor og læs meget mere om, hvordan vi sikrer velfærdsstaten frem mod 2040, herunder hvilke udfordringer og potentielle handlemuligheder vi står overfor.  I rapporten fremsættes også en række diskussionspunkter, som er relevante at forholde sig til, hvis velfærdsstaten skal opretholdes i fremtiden. Temaerne i rapporten er:
 

•   Udfordringer for velfærdsstaten
•    Hvor højt kan humlebien flyve? (Baumol-problemet)
•    Den offentlige sektor skaber rammerne for erhvervslivet
•    Medarbejdere i den offentlige sektor
•    Ulighed og omfordeling i Danmark

Download rapporten her