Økonomiske incitamenter kan farve arbejdsmarkedet grønt
På det danske arbejdsmarked har den grønne jobskabelse endnu ikke taget fart, og det tager væsentlig længere tid, end vi fortæller hinanden i den offentlige debat. For at realisere det enorme potentiale i den grønne økonomi er der behov for politisk handlekraft. Regeringens ekspertgruppes konkrete bud på en CO2 afgift er et skridt i den rigtige retning.
Af Peter Mogensen, direktør i Kraka og Anders Dons, nordisk CEO i Deloitte.
Kronikken er bragt i Børsen Bæredygtig d. 7. marts 2022.
Efterspørgslen på grønne løsninger, produkter og know-how stiger voldsomt i disse år - både globalt og nationalt. Den grønne omstilling udgør et enormt økonomisk potentiale, som i sig selv bør forfølges. Dertil har vi en moralsk forpligtelse i at accelerere udviklingen.
Desværre går omstillingen knap så hurtigt, som man kunne håbe. Eksempelvis lader de grønne jobs vente på sig, viser tal fra Danmarks Statistik. Antallet af jobs inden for det grønne område, herunder f.eks. miljøbeskyttelse eller produktion af grøn energi, er kun steget med ca. 16.300 fuldtidsbeskæftigede fra 2012 til 2019. Det svarer til, at andelen af grønne jobs er steget fra 2,8 procent til 3,3 procent.
Dette vidner om, at vi har brug for at handle hurtigere og mere resolut for at fremme udviklingen. Danmark er et af de lande, som er bedst positioneret til at høste de økonomiske fordele af den grønne omstilling, da vi har et relativt fordelagtigt udgangspunkt. Men det må ikke blive til en sovepude. Det sker nemlig ikke af sig selv.
Omstillingen kan gå markant hurtigere
En overvægt af danskerne har stor tiltro til den grønne økonomis opblomstring med efterfølgende jobskabelse til følge: Ny spørgeundersøgelse fra Deloitte-Kraka-samarbejdet, Small Great Nation, viser at 35 procent af danskerne mener, at omstillingen vil skabe flere jobs, mens kun 11 procent mener, at der vil komme færre jobs. Beskedne 5 procent af danskerne er bekymrede for, at den grønne omstilling skal koste dem jobbet i fremtiden.
Omstillingen i Danmark kunne gå langt hurtigere. Det vidner den realiserede jobskabelse om. Et af de vigtigst politiske værktøjer til at accelerere den grønne udvikling er indførelsen af CO2-afgifter.
Gennem Small Great Nation har vi for et par år siden foreslået en ensartet CO2-afgift på 1250 pr. ton for at nå CO2-redkutionsmålet på 70 procent i 2030. Også erhvervslivet og de førende økonomer støtter op om en CO2-afgift, der er markant højere end i dag, og med ekspertgruppens nylige fremlæggelse af tre forskellige afgiftsmodeller, er vi godt på vej til at knække koden.
Erhvervslivets ledere venter fortsat på konkrete rammer og hjørneflag at spille inden for. Klimabevidstheden skal ikke blot helt ud i organisationernes fingerspidser, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling. Den skal suppleres af konkrete mål. Tusindvis af grønne jobs hænger i bremsen, indtil politikerne får stukket nogle tydelige hjørneflag i jorden.
Grøn arbejdsstyrke blomstrer op
I diskussionen om afgifternes størrelse, skal vi som samfund passe på med at lade det perfekte blive det bedstes værste fjende. At CO2-afgifter medfører tabte arbejdspladser og økonomisk tilbagegang er baseret på en fejlslutning, da den ignorerer økonomiens evne til at skabe nye jobs.
En nedgang i én branche vil typisk understøtte vækst i en anden. Dette er der talrige historiske eksempler på, og er vi smarte, vil den grønne omstilling skabe nye professionelle tjenesteydelser, sofistikerede teknologiske løsninger og en diversificeret industri.
Med en ensartet afgift på alle drivhusgasser, som Kraka-Deloitte tidligere har anbefalet og som også er den billigste af ekspertgruppens tre foreslåede afgiftsmodeller, vil beskæftigelsen ifølge Det Økonomiske Råd falde i fødevareindustrien, herunder fiskeri og landbrug, samt i indenrigsluftfarten, mens den vil stige i den øvrige industri og private servicesektor.
Arbejdskraft er nemlig en begrænset ressource, så når frigives arbejdskraft et sted, vil den blive ansat et andet. Et historisk eksempel er i netop landbruget. I 1946 var ca. 20 procent af danskerne beskæftiget i her. I 1980 var det ca. 7 procent, og i dag er det mindre end 3 procent. De færre hænder i landbruget har ikke betydet en større ledighed i Danmark. Beskæftigelsen er blot steget i andre brancher.
Der er et stort potentiale i, at beskæftigelsen i stigende grad kan flyttes til det grønne område i løbet af 20’erne. Det bør vi forsøge at fremme og accelerere så hurtigt det kan lade sig gøre. De lande og regioner, der tidligt og hurtigt formår at omstille sig til en bæredygtig produktion vil stå tilbage som vindere i en fremtidig lav-emissionsøkonomi. Lad os indtage den fordelagtige konkurrenceposition og opbygge en attraktiv grøn arbejdsstyrke.
