Artikler


  • Artikel

Uddannelsessystemet skal geares til det 21. århundrede

Uddannelsessektoren sidder med nøglen til at sikre Danmarks fremtidige konkurrenceevne, mener bestyrelsesformand i Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher.

rettet besenbacher sgn.jpg

Skal Danmark forsat have succes og økonomisk velstand i en globaliseret verden, er det afgørende at have de absolut skarpeste talenter. Det kræver et topmoderne og tidssvarende uddannelsessystem, der er tilpasset efterspørgslen og markedet. Og selvom vi i Danmark gør mange ting rigtigt, halter vi også bagud på afgørende områder, mener bestyrelsesformand i Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher:

”På nogle områder uddanner vi vores unge, som levede vi i 80’erne eller 90’erne. Man kan spørge sig selv, om det er den rigtige prioritering, når vi lærer vores unge at hækle, men ikke at kode?” siger han.

Han påpeger, at erhvervslivet har oplevet en markant forandring i markedet i de seneste 10-20 år, og at skiftet i såvel efterspørgsel som arbejdsformer bør smitte af på den måde, vi uddanner vores unge. Det skyldes blandt andet, at teknologier som Robotic Process Automation, kunstig intelligens og 3D print vinder større og større udbredelse.

”Hvis ikke vi lærer de unge mennesker at beherske IT lige så godt, som de skriver og regner, giver vi dem ikke de bedste forudsætninger for succes i det 21. århundrede,” siger Flemming Besenbacher, og henviser til, at vi i Danmark har færre studerende med (I)STEM-kompetencer end OECD-gennemsnittet. (I)STEM står for IT, Science, Technology, Engineering og Math.

Balance på uddannelsesstederne
Det er dog ikke nok blot at fokusere mere på IT, understreger bestyrelsesformanden. Han kalder desuden på en mere balanceret fordeling af studerende på uddannelsesstederne med henblik på at matche udbuddet af arbejdskraft med efterspørgslen.

”Vi troede på at tidspunkt, at vi alle kun skulle leve af forskning og innovation. Det kan vi ikke – der må være en balance, så vi også kan være et produktionsland,” siger Flemming Besenbacher. Han påpeger, at mens 60–80 procent af en årgang vælger en gymnasial uddannelse, og op imod 30 procent går på universitetet, falder elevantallet på erhvervsskolerne, hvilket medfører en mangel på håndværkere og medarbejdere til produktionsvirksomhederne.

Dertil får det stigende optag på gymnasier og universiteter den effekt, at det faglige niveau bliver mere jævnt, vurderer Flemming Besenbacher.

”I bunden får vi nogle ind, som ikke kan følge med, mens de bedste ikke bliver udfordret nok. For at blive bedst, skal man udfordres og presses ligesom elitesportsfolk. Og når det ikke sker, risikerer vi at falde bagud i den internationale konkurrence,” siger han.

Skræddersyede forløb og dannelse i fokus
Ifølge Flemming Besenbacher kommer fremtidens arbejdsmarked ikke blot til at stille store krav til talenters faglighed. Ligeså vigtigt er det at have de sociale kompetencer i orden, at kunne tænke nyt, kritisk og kreativitet.

”T-formede profiler bliver eftertragtede, dvs. personer der har en dyb kernefaglighed, men samtidig formår at indgå i konstruktivt samarbejde med andre fagligheder, og de, som besidder en høj flidsetik og videbegær, vil have den ballast, der skal til for at kunne navigere på et skiftende arbejdsmarked og sætte sig selv i spil til en række forskellige typer job,” siger han og peger på, at unge i dag har 5-7 forskellige jobs, før de går på pension. 

For at understøtte den rette etik, videbegær og kompetencer, foreslår han dels, at uddannelsesstederne samarbejder tættere sammen med erhvervslivet, således at alle studerende minimum har seks måneders praktik hos en virksomhed i løbet af studierne. Og dels, at man i højere grad tillader et fleksibelt uddannelsesforløb, såkaldt flexication, hvor studerende kan sammensætte et uddannelsesforløb af såvel erhvervsarbejde, klassiske studier og relevante kurser i eksempelvis udlandet.

”Livslang læring er et must. I det 21. århundrede er det svært at forestille sig at uddanne sig inden for en snæver faglig disciplin og arbejde med det i 20, 30 eller 40 år. Forandringen i samfundet bliver for stor. Derfor skal vores unge talenter have en stærk kernefaglighed, der gør det nemmere for dem kontinuerligt at bygge ovenpå,” siger Flemming Besenbacher.

Læs flere artikler her.